top of page

 

 

 

 

VIDENSKABELIG KONTROVERS

 

Vi har valgt at lave en række nedslag på det, vi groft sagt karakteriserer som den videnskabelige subkontrovers i debatten omkring cannabis i Danmark. Nedslagene repræsenterer ikke den fulde debat men snarere et udsnit, som vi finder relevant. Siden her illustrerer, hvordan forskellige effekter af cannabis, henholdsvis psykose og skadevirknigner på unge samt brugen af cannabis som medicin, ikke kan isoleres til klart definerede vidensrum. I stedet vil vi prøve at vise, hvordan forskellige konfliktende ekspertiser sættes i spil og skaber usikkerhed omkring de resultater, der foreligger. Det er både en kamp om, hvilken viden, der skal bruges til at fortolke cannabis og en kamp, der aktivt skaber usikkerhed om og mistillid til modpartens resultater. De konkrete emner bliver derved til en kampplads for forskellige vidensrum og retten til at sætte dagsordenen for, hvordan cannabis bliver repræsenteret.

Hashpsykoser

Et empirisk eksempel der viser, hvordan aktører i debatten søger at afmontere hinandens argumenter ved hjælp af mistillid og usikkerhed, har vi iagttaget i Radioprogrammet “Hash-Danmark” fra 17.04.2014 på Radio 24syv. Her deltager Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet i en debat med blandt andre Henrik Rindom fra Stofrådgivningen. Oxfeldt henviser til nye tal fra Statens Seruminstitut, der viser en tredobling i antallet af hashpsykoser i Danmark indenfor det sidste år. Rindom anerkender tallene men ikke fortolkningsrammen. Han mener, at den store stigning blandt andet skyldes en ændring i praksis indenfor psykiatrien vedrørende dobbeltdiagnosepatienter, der har resulteret i, at læger nu er mere pågående omkring spørgsmål om hashforbrug. Derudover er han ikke overbevist om, at det rent faktisk er hashen, der forårsager psykosen, men at det snarere kan fungere som lindring af psykosen. Rindoms stiller sig skeptisk over for den fortolkning, der uddrages af resultaterne og sætter derved den foreliggende viden på gyngende grund.  Der foregår så at sige en form for social forhandling af ekspertviden.

Skadevirkninger på unge

En centralt omdrejningspunkt for cannabis er, at det er et socialt fænomen i lige så høj grad, som det er et biologisk produkt. Det skaber tovtrækkeri mellem videnskaber om, hvordan problematikker omkring cannabis skal undersøges og af hvilke videnkaber.

 

Cannabis er ikke en fast, håndgribelig genstand, men en flydende hybrid. I spørgsmålet omkring skadevirkninger på unge træder de mange ubekendte faktorer frem, når den ene eller anden ekspert fremlægger evidensbaseret forskning på området. Som det fremgår af videnskab.dk kunne man i august 2012 læse, at en ny undersøgelse konkluderede, at hash giver varige skader i hjernen på baggrund af et omfattende New Zealandsk forsøg. Forsøget konkluderede, at hash-rygeres IQ var faldet blandt de hashrygende forsøgspersoner, som de havde fulgt hele vejen op gennem ungdommen og ind i deres voksenliv.

 

I februar 2013 kom et modangreb på forskningsresultaterne, der noterede sig, at det lige så vel kunne være den sociale arv, der var skyld i faldet i IQ, og at IQ i det hele taget ikke er en eksakt størrelse at måle på. Denne diskussion går således fra det indre af hjernebarken og helt ud til de sociokulturelle omstændigheder i et bestemt geografisk område. Cannabis optræder hele vejen på denne rejse dog uden, at der er enighed om, hvor den skal placeres i problematikken.

Medicinsk cannabis

Emnet medicinsk cannabis involverer mange forskellige aktører. I den danske debat artikuleres emnet i et rum med mange anfægtede, kontroversielle og modsatrettede positioner. Der er en lang række af aktører, som organiserer sig omkring forskellige specifikke emner som for eksempel Kræftens Bekæmpelse, der koncentrere sig om cannabis i forbindelse med behandling af kræft. Sundhedsstyrelsen fremstår som den altoverskyggende autoritet inden for forskning i Danmark. Deres rolle er at gennemgå resultater af forskning og foretage en vurdering ud fra en række fastsatte kriterier som for eksempel krav om evidens i dobbeltblindede placebokontrollerede studier. For at bevise disse forhold skal der blandt andet gennemføres kliniske forsøg på mennesker, og disse forsøg skal i Danmark godkendes af Sundhedsstyrelsen samt af en videnskabsetisk komité. Det er en meget omfattende proces at få godkendt medicin. Derfor er det normalt kun medicinalvirksomheder, der har ressourcer nok til at opfylde kravene. Sundhedsstyrelsen overvåger om forsøg overholder retningslinjerne for god klinisk praksis, og har således stor indflydelse på, hvad der bliver godkendt som valid/lødig videnskab. Deres generelle holdning til cannabis som medicin er vurderet ud fra risiko i forbindelse med det aktive stof THC, der kan give en utilsigtet bivirkning i form af rus:

“Hvis en sådan bivirkning er større end effekten af et lægemiddel med aktive stoffer fra Cannabis, så er det ikke sandsynligt, at vi vil godkende en sådan medicin, hvis vi fik en ansøgning om markedsføringstilladelse.” Sundhedsstyrelsens notat om Medicinsk brug af Cannabis (26.02.2014).

Sundhedsstyrelsen har flere gange afvist at give dispensation til forskning indenfor medicinsk cannabis ud fra en vurdering om, at “lægemidlet” vil blive anvendt udenfor den godkendte indikation og dermed blive genstand for misbrug. De redegør for mulige skadevirkninger og risici i forbindelse med cannabis. Resultaterne anfægtes fra flere sider, hvilket vidner om omfattende mistillid og usikkerheds-arbejde i den danske cannabisdebat. For eksempel har Forretningsudvalget i Region Sjælland udarbejdet et forslag til, hvordan de kan bidrage til udvikling af ny viden om effekten af medicinsk brug af cannabis på et evidensbaseret grundlag. I forslaget anfægter de Sundhedsstyrelsens konklusioner om den foreliggende viden om effekten af medicinsk brug af cannabis ved at påpege niveauet af transparens:

 

“Det er ikke ganske klart, hvorledes Sundhedsstyrelsen er nået frem til sine konklusioner om den foreliggende viden om effekten af medicinsk brug af cannabis. Der henvises i styrelsens notat til diverse kilder, men det fremgår ikke, hvad man har gjort for at finde dem – der er ikke redegjort for en evt. litteraturgennemgang bag konklusionerne.”

 

Skepsissen støttes af Kontoret for medicinsk cannabis under Ministeriet for Folkesundhed i Holland, der er nået frem til nogle andre konklusioner end Sundhedsstyrelsen i deres forsøg. Dette aspekt kan ses som et udtryk for, at den danske cannabisdebat ikke er så isoleret, som den nogle gange fremstår. Den er placeret i en større videnskabelig og politisk kontekst af internationale proportioner.

 

 

bottom of page