Kortlægning af den danske cannabisdebat
POLITISK KONTROVERS
Den offentlige debat omkring cannabis er i nyere tid i høj grad bundet op på spørgsmålet om legalisering. Legaliseringsspørgsmålet er ikke som sådan en videnskabelig kontrovers, men et politisk spørgsmål og et holdningsspørgsmål. Som vores infomedie-tabel har vist os, er der en sammenhæng mellem cannabisens plads i de danske medier og spørgsmålet om legalisering. Vi har valgt at lave tre nedslag i denne politiske debat med udgangspunkt i Københavns kommune og Frank Jensens såkaldte “Københavnermodel” - et forslag om en forsøgsordning med legalisering af cannabis i København.
På et rent politisk beslutningstagnings-niveau udspiller kampen sig mellem justistministeren, som tre gange har afvist modellen og Købehavns Kommune, som har udarbejdet forslaget.
Det er dog langt fra et simpelt tovtrækkeri mellem to polariserede aktører. Det er en debat, som engagerer medierne, kendte, politikere, eksperter og oppinionsdannere. Det giver et sammensurium af argumenter, holdninger, undersøgelser og videnskaber, som bringes i spil i forsøget på at sagliggøre og vinde et argument, som der ikke er hverken videnskabelig enighed om eller fyldestgørende dansk forskning omkring. Det skaber, som de tre nedenstående punkter viser, en kamp om en dagsorden og en uenighed om, hvilke tal, og hvilken viden, der skal ligge til grund for en beslutningsproces om en legalisering.
Kriminologi vs. sundhedsvidenskab
Vi har her valgt at fremhæve et eksempel på, hvordan der ikke er enighed for præmissen for diskussionen. Etnografen Karen Ellen Spannow refererer i et indlæg i politikken fra 2012 til kriminologisk forskning i fængselsstraffe i hendes argument for legalisering af cannabis:
Daværende justitsminister Morten Bødskov svarer igen med mobilisering af sundhedsvidenskabelige argumenter. Dette er et blandt mange eksempler på, den grundlæggende uenighed omkring præmissen for, hvordan cannabis skal diskuteres i forhold til en legalisering.
"Oven i politikernes afvisning af kriminologernes forskningsresultater kan det ærgre, at de ikke, samtidig med at de arbejdede med forliget, overvejede effekten af at legalisere cannabis og ad den vej skabte luft mellem cellerne i de danske fængsler"
Offentlighed
Politikere og medier anerkender, at spørgsmålet om legalisering er et demokratisk anliggende. Meningsmålinger og statistikker bruges instrumentelt som et argument i sig selv. Men selve det, som tallene siger, er et stridpunkt i sig selv. Nedenfor ses et eksempel på dette i udlægningen af en meningsmåling foretaget af Gallup for Enhedslisten i 2012:
Få dage efter betvivles resultatet en Robert Klemmesen, forsker i meningsmålinger og vælgeradfærd:
Præmissen for undersøgelsen underkendes her, men viser alligevel et fælles interessefelt i debatten, hvor den demokratiske stemme lødiggør aktørernes argumenter. Formentlig ud fra en idé om at folkets stemme er relevant for debatten. Det kan muligvis forklare, at så forskellige argumenter mobiliseres i debatten ud fra en antagelse om, hvad der er i folkets interesse. Her spiller opinionsdannere og kendte også ind og præger debatten.
Disse få nedslag er blot et lille udpluk blandt en overvældende mængde artikler og nyhedsindslag, som udspiller sig i medierne. Det viser, hvordan også her usikkerhed, ekspertise, og holdninger blandes sammen i en debat, som ikke har ét klart vidensrum som omdregningspunkt. Medieplatformen bruges til alle typer af argumenter - nogle mere saglige end andre, men uden at sagligheden i sig selv nødvendigvis her er det, som er det mest afgørende i debatten.